Kan næsten ikke vente
Gætter på at hvis man går næsten præcist et år tilbage og igen endnu et år, vil man finde lignende overskrift eller en tekst med tilsvarende indhold.
Jeg er bare ikke til vinter og mørke og venter med en næsten ondt i maven længsel på foråret. Går hver dag og holder øje med buske, om der skulle være kommet en lille knop og kigger ned på græsset eller jorden for at se om der ikke nok dukker forårstegn frem.
-Og de er begyndt 🙂
Så lige om ikke så længe gløder dankortet og krukkerne er fyldt med løgplanter og forårsblomster…
Så stærk hun bliver
Når nu man har diagnosen sklerose er der heldigvis døre der åbnes. Lige nu glædes jeg over, at mine besøg ved fysioterapi er vederlagsfrit og at jeg kan gå til styrketræning samme sted.
Jeg elsker mine fysser https://fysserne-give.dk/
De hjælper mig når hovedet, nakken og ryggen driller. Jeg bliver altid taget alvorligt under behandlingerne og de skubber og presser på under træningen. Der bliver taget hensyn, men ikke pylret og det er lige præcis sådan jeg skal tackles 🙂
Kan allerede mærke at træningen virker. Flere kilo på vægtene, balancen er mere stabil og øvelserne skarpere. Så hvad kan det ikke blive til…..
Flere dyr end mennesker
Så er menneskerne på Møllevej blevet overgået, i antal, af dyr. Der er kommet en lille ny hvalp til matriklen.
Eller lille og lille… Sofus er en hvalp på 8 måneder og ikke så lille endda. Selvom han er vant til kat og kattene er vant til hunde, er det tydeligt at de ikke er vant til hinanden. Specielt Charlie er lidt af en bisse, han lokker Sofus til sig og når den stakkels hund finder modet og nærmer sig, får han en klo i snuden. Men tænker, at det er sådan, det skal være, de skal lige finde rangordenen 🙂
Jeg tror Sofus bliver en god hund, han er meget lydhør og nysgerrig og så er han vældig glad for godbider -altid godt når der skal trænes.
At købe eller ikke købe
Nu kunne man jo tro jeg vil til at skrive om shopping eller julegaveindkøb, men nej, det her er langt mere alvorligt -for mig ihvertfald.
Om ikke så forfærdelig længe kan jeg ikke bo i mit lille lejet hus længere, ejerne vil sælge.
Sååå… hvad gør Marianne??
Skal jeg købe min lille bungalow? Skal jeg købe noget andet? Skal jeg leje en lejlighed og købe et lille kolonihavehus? Skal jeg finde et hus at leje?
Jeg svinger frem og tilbage mellem leje og købe. At købe kan være lidt sårbart, hvis nu min sygdomssituation ændre sig, og jeg pludselig ikke længere kan arbejde fuld tid. Men er også træt af at leje og betale til at andre kan nedbringe deres lån og jeg ikke har noget af værdi.
Tænker jeg lader julen gå, og så skal der tages store beslutninger i det nye år.
Ren forkælelse og hygge
Min weekend har været så dejlig. Fik endelig taget mig sammen til at besøge gamle venner på Sjælland. Der blev snakket, jeg blev opdateret på de sidste mange års nyheder og fik ny inspiration og energi.
Hvorfor det lige har taget mig så mange år at besøge dem??
Heldigvis har de aldrig opgivet mig og selvom jeg mødte op syg og kedelig, så føltes det ikke forkert at gå op og tage en lur eller sove lidt længere om morgenen.
Altså, dejlige venner… kommer snart igen <3
Man skal være rask for at være syg…
Så er et halvt års venten endelig slut.
Jeg har fået min medicin for sclerosen. Har spist den lille blå, stjerneformet pille en uge nu og venter spændt på, om der dukker bivirkninger op og om min lever kan tåle pillen.
Skal have blodprøver taget hver 14. dag. På hospitalet 1 gang om måneden og scannes igen om 3 måneder.
Det er et værre løben til læge og hospital, og noget besværligt, når der er en times kørsel til hospitalet. Nærmest en hel arbejdsdag, der går med en blodprøve og en kort snak med en læge. Heldigvis har jeg fået lov til at få taget halvdelen af blodprøverne ved egen læge, så jeg kan spare tid og transport.
Håber meget, at jeg kan tåle medicinen, så jeg ikke skal igennem hele forløbet igen med et nyt præparat. Og håber meget det kan hjælpe, så jeg ikke får flere attacs, som de sidste.
Seneste forskning inden for sclerose har vist, at hård styrketræning kan hjælpe på ødelæggelserne i hjernen. Specielt styrke de store muskelgrupper i ben og arme. Nogen fordele er der ved at have fået en diagnose. Jeg får træning og fysioterapeutisk behandling vederlagsfrit, så er snart lige så meget hos fyssen, som hjemme 🙂
Den store planlægningskalender er i fuld brug. Der er så meget, der skal gå op i en højere enhed. Arbejde, pigerne, træning, hospitalsbesøg og så lidt tid til bare at hvile. For er godt nok ramt af træthed, desværre en af bivirkningerne ved sygdommen.
