Sukkerfri
Man kan (Jeg kan 🙂 ) hurtigt overbevise sig selv om, at lidt hygge er velfortjent. Efter en lang arbejdsdag, ovenpå et møde, belønning for motion, fordi det er fredag…. listen er uendelig lang.
Pludselig var sukker og hygge en del af hverdagen, hver dag.
Så der er dømt slik- og snackfri måned. Ikke så nemt faktisk, for opdager hvor ofte jeg bliver tilbudt lækkerier. Og så er der abstinenserne, kan gennemsøge alle skabe og skuffer, for tænk hvis der skulle gemme sig et lille stykke chokolade bagerst.
Et stort skridt
Så er beslutningen taget. Jeg køber huset jeg lige nu lejer. Det har været længe undervejs, med mange tanker og flere besøg i banken. Men nu sker det, jeg bliver husejer igen.
Synes det er et stort skridt, og det er ikke uden lidt kriller i maven. Men er sikker på det er den rigtige beslutning.
Nu er det så bare at få sparet op til alle de ting jeg gerne vil have lavet i huset. Ikke ting, der er vildt påkrævet, mere projekter, der kan skabe glæde og gøre huset til mit.
Kan næsten ikke vente
Gætter på at hvis man går næsten præcist et år tilbage og igen endnu et år, vil man finde lignende overskrift eller en tekst med tilsvarende indhold.
Jeg er bare ikke til vinter og mørke og venter med en næsten ondt i maven længsel på foråret. Går hver dag og holder øje med buske, om der skulle være kommet en lille knop og kigger ned på græsset eller jorden for at se om der ikke nok dukker forårstegn frem.
-Og de er begyndt 🙂
Så lige om ikke så længe gløder dankortet og krukkerne er fyldt med løgplanter og forårsblomster…
Så stærk hun bliver
Når nu man har diagnosen sklerose er der heldigvis døre der åbnes. Lige nu glædes jeg over, at mine besøg ved fysioterapi er vederlagsfrit og at jeg kan gå til styrketræning samme sted.
Jeg elsker mine fysser https://fysserne-give.dk/
De hjælper mig når hovedet, nakken og ryggen driller. Jeg bliver altid taget alvorligt under behandlingerne og de skubber og presser på under træningen. Der bliver taget hensyn, men ikke pylret og det er lige præcis sådan jeg skal tackles 🙂
Kan allerede mærke at træningen virker. Flere kilo på vægtene, balancen er mere stabil og øvelserne skarpere. Så hvad kan det ikke blive til…..
Flere dyr end mennesker
Så er menneskerne på Møllevej blevet overgået, i antal, af dyr. Der er kommet en lille ny hvalp til matriklen.
Eller lille og lille… Sofus er en hvalp på 8 måneder og ikke så lille endda. Selvom han er vant til kat og kattene er vant til hunde, er det tydeligt at de ikke er vant til hinanden. Specielt Charlie er lidt af en bisse, han lokker Sofus til sig og når den stakkels hund finder modet og nærmer sig, får han en klo i snuden. Men tænker, at det er sådan, det skal være, de skal lige finde rangordenen 🙂
Jeg tror Sofus bliver en god hund, han er meget lydhør og nysgerrig og så er han vældig glad for godbider -altid godt når der skal trænes.
At købe eller ikke købe
Nu kunne man jo tro jeg vil til at skrive om shopping eller julegaveindkøb, men nej, det her er langt mere alvorligt -for mig ihvertfald.
Om ikke så forfærdelig længe kan jeg ikke bo i mit lille lejet hus længere, ejerne vil sælge.
Sååå… hvad gør Marianne??
Skal jeg købe min lille bungalow? Skal jeg købe noget andet? Skal jeg leje en lejlighed og købe et lille kolonihavehus? Skal jeg finde et hus at leje?
Jeg svinger frem og tilbage mellem leje og købe. At købe kan være lidt sårbart, hvis nu min sygdomssituation ændre sig, og jeg pludselig ikke længere kan arbejde fuld tid. Men er også træt af at leje og betale til at andre kan nedbringe deres lån og jeg ikke har noget af værdi.
Tænker jeg lader julen gå, og så skal der tages store beslutninger i det nye år.
