Min have, min grund.
En grund som min er et evigt arbejde og slid. Og en altid dårlig samvittighed. Men kan man se væk fra uorden, væltede træer, andemad og meterhøj ukrudt og bare koncentrere sig om små bidder, hjørner og områder, så gør det livet mere lettere. At bo et sted som mit, tror jeg kræver en rigtig god forestillingsevne, tålmodighed og evnen til at frasortere. På grunden er en lille skov, et par mosehuller, en ny æblelund og ufremkommelige steder, som jeg faktisk aldrig helt har set sådan på tæt hold. Her er min lange grusvej, som har det med at gro til om sommeren og sne til om vinteren. Heldigvis er en del lagt til folde, som hestene holder. Altså lige bortset fra at der skal gødes og kalkes et par gange om året og fjernes farlige planter. Og så er der min have. Da der kun er mig og pigerne til at passe det hele, bliver der konstant prioriteret. Ikke på drømme og ønsker, for dem har vi mange af, men på vigtigheden af opgaverne. Hestene skal have god græs, så derfor er det foldene, der bliver plejet og det er sjældent vi når til at gøde og nusse om græsplænen. Har ikke tid til at ligge på knæ og pille ukrudt, derfor er staudebedene nogen, der skal kunne passe sig selv. Jo mere der kan passes med en havetraktor, en buskrydder og en le jo bedre. Men derfor er drømmene der jo stadig, og mit mål har været at få lavet et nyt lidt større haveprojekt hvert år.
Mit hus, mit hjem.
Mit hjem er et stort skrummel, faktisk nok alt for stort til bare mig og mine tøser. Da min mand døde, var vi lige begyndt på renoveringen af huset og bygget skallen op omkring en tilbygning. Alt var bart, støvet, rodet og kaotisk. De sidste par år og alle mine penge er gået på at få styr på huset, lavet rum, etableret toiletter, ny kloak, strøm, drænet, ja alt hvad der nu kræves for at få et utilstrækkeligt hus moderne. Jeg er ikke færdig endnu, men pengene og tiden er der ikke lige. Måske en heldig lottokupon kunne ændre på sagen 🙂
Jeg elsker mit sted, så har de sidste år kæmpet med næb og klør, så vi kan blive ved med at have råd til at bo her og samtidig leve som vi gerne vil. Indtil nu er det næsten lykkedes. Altså, ville da gerne have nye sofaer og en fladskærm og en ferie sydpå hver vinter, men det bliver ikke sådan. Til gengæld er her masser af hjerterum og god mad 🙂
