Endelig forår, eller fornemmelsen af forår, for er stadig i slutningen af februar. Men solen skinner, fuglene synger og løgplanterne titter frem.
Det er altid et stort arbejde at klargøre græsplænen til den første tur med have traktoren. Der skal fjernes blade, muldvarpeskud og grene. Lige et kort øjeblik, når løvriven findes frem, ønsker jeg mig en lille have på 300 m2 🙂
Dog kun et kort øjeblik, for elsker min have og den store grønne græsplæne, selvom det tager mange dage at fjerne uvelkomne genstande, der er kommer ned fra træerne i vinterens storme eller fra undergrunden af lodne små dyr.
I år er jeg meget tidligere klar til den første græs slåning end tidligere, både på grund af det gode vejr, vi har haft her de seneste dage og fordi jeg har fået hjælp af et stykke meget aktiv mandfolk, som ikke lader mig synke hen i “puha hvor er det hårdt” humør.
Den gamle hund har virkelig nydt al den aktivitet i haven. Alle blade og grene er fjernet og der er gjort klart til at muldvarpeskuddene kan spredes, når de er frie af frosten.
Og hold da op jeg elsker at kigge ud på haven og se hvilken forskel det har gjort.