Har en frygtelig masse sengetøj, meget af det bruger vi aldrig. Er for slidt, kedeligt eller passer bare ikke til dynerne længere. Jeg har længe haft planer om at få ryddet ud og op i betrækskabet, men har ikke nænnet at smide det ud.
Så nu bliver det genanvendt. Er gået i gang med et kludetæppe.
Det er hyggeligt, man kommer hurtigt fremad og det er herligt, at gammelt kan blive til nyt. Er også ved at blive tungt og er slet ikke halvvejs endnu. Ved heller ikke hvor det skal bruges, men lige nu nyder jeg mig bare hækleriet 🙂