Efter en nat, hvor regnen, på skråvinduerne, har vækket mig flere gange, kan man godt blive lidt tænksom.
Tankerne startede nok i nat. De tanker man har halvt i søvne, halvt vågen er ofte mærkelige, usammenhængende og mangler i bedste fald rod i virkeligheden. Men hvor om alting er, så påvirkede det min morgen. Under morgenmaden og madpakkepakningen tænkte jeg på, hvad jeg egentligt havde brugt energi, i nat, på at tænke på. Prøvede at få struktureret mine indfald, for tænk nu hvis nogle af tankerne var geniale, beslutsomme eller værd at arbejde videre med. Har jo hørt om folk, der har fået deres bedste ideer, der midt om natten i halvvågen tilstand. Desværre nok ikke tilfældet for mig, i hvert fald har jeg så glemt det 🙂
Så min tænksomme morgen er nok bare et udslag af gentagende vågne periode i nat og dermed en ikke helt frisk morgenhjerne. Satser på at komme i omdrejninger i løbet af dagen, så tænksomheden kan bruges lidt mere konstruktivt.