Forløb på smerteklinik
Mit forløb på smerteklinikken er slut. Jeg blev ikke smertefri – heller ikke noget de lovede, men jeg blev meget klogere på mine smerter.
Hvilket i sig selv kan give noget ro, smerterne er ikke noget jeg dør af, de er bare meget trælse.
Det gav også en fantastisk indsigt i mine egne handlingsmønstre. En af gangene handlede om forsvarsmekanismer
Kamp, Flugt eller Frys.
Jeg er 100 procent Flugt:
- jeg ignorere mine smerter, mine følelser, mine behov og mine skånebehov
- Jeg vil forstå jeg kan ikke tage vare på min smertehåndtering/min situation før jeg har forstået hvorfor, før jeg har fået en forklaring, en diagnose
- Jeg distraherer mig, gør mig travl og forsøger at flygte fra det svære ved at tænke positivt.
Sådan har jeg nok altid været, hvis jeg tænker mig om. Ikke at jeg tror det ændrer sig, men godt at vide. Måske jeg kan gøre lidt ved det første og sidste punkt 🙂
Forårsklar have
Man skal ikke nævne en ide for min svigersøn, hvis ikke man er klar på at få det lavet 🙂
Ideen (faktisk et længefølt ønske) var at få lavet en terrasse i haven, så jeg ikke behøver at flytte rundt på store havmøbler, hver gang græsset skal slås.
Og ikke langt fra ideudveksling til handling. Efter en mindre cykeltur hertil (76 km -fra Esbjerg til Give) gik han straks i gang med udgravningen. Jeg hjalp vældig til, sådan ca. et spadestik for 10 af hans.
Få timer gik, dog med lidt hjælp fra ældste datter, en trailer fuld med lidt ekstra stabilgrus og en god nattesøvn, og fundamentet for fliserne var klar. Haven var et kaos af jordbunker, men ikke en bekymrende tanke herfra, for lige så langsomt blev haven fyldt op af de resterende tøser og endnu en svigersøn.
Efter lidt regnen frem og tilbage, for at finde den rette vinkel at starte i , fik de lynhurtigt og med imponerende energi lagt fliserne.
Hvad jeg troede var et projekt til flere weekender, tog bare et par timer.
Men det betød også, at med en flok friske unge mennesker, stoppede det ikke ved terrassen. Mens de gik der og knoklede kom de hurtigt på flere gode ideer.
Vejret var jo dejligt, så hvorfor ikke male mit skur/garage og lave flere plantekasser?
Så frem med tegnepungen igen, traileren bag på bilen og så hente remedier til de sidste projekter.
For hvem kan sige nej til sådan energi.
Og jeg er vanvittig glad for resultatet. Nu glæder jeg mig bare til at hækken vokser op, planterne bliver store og aftnerne lune.
Når fysikken driller vol 2
Er spændt.
På torsdag skal jeg på smerteklinikken. Håber de kan hjælpe mig. Har ikke haft en nat siden jul, hvor jeg har sovet ubesværet hele natten. Har de sidste 4 uger haft det rigtig slemt og haft nætter, hvor jeg i sammenhæng højst har sovet 2 timer. Vågner hele tiden på grund af de forbaskede smerter.
Opdate:
Turen til smerteklinikken gik godt. De mener der er god grobund for et fortsat samarbejde og at de kan hjælpe mig. Jeg er startet på noget nyt medicin -som et forsøg en måned, nervesmertedæmpende, og det hjælper på nattesøvnen. Kan være jeg snart har en hjerne, der kan tænke klart igen og et energiniveau, der lader mig komme ud og få noget motion.
Når fysikken driller
Sclerose er en dum sygdom.
Kæmper stadig med smerter i ryg og hoved. Men nogen gange kan man godt blive i tvivl om ens symptomer er relateret til sclerosen eller om det har andre årsager. Det er så pokkers nemt for læger at smide alle dårligdomme ind under samme diagnose, specielt eftersom sclerose er så diffus og udifinerbar.
Den forbandede enerverende træthed (-som jo ikke bliver mindre af at jeg sover dårligt på grund af smerter) og det manglende mentale overskud gør så oveni at jeg ikke har kræfter til at banke hårdt på lægernes døre og tvinge undersøgelser igennem.
Må være mit nytårsfortsæt, at bliver bedre til at passe på mig selv 🙂
Nyt kapitel
Så har jeg, helt officielt, ikke længere børn. Ikke at mine tøser er forsvundet ud af mit liv, men den sidste er blevet rigtig voksen….
Var i går med til at fejre at hun fik hue på, så fint og hyggeligt og hun kørte sørme selv derfra i hendes gamle bil 🙂
Lidt mærkeligt, føler mig ikke gammel, men med 3 voksne tøser, er det nok fakta. Kan nu ikke gøre andet end at være der for dem og håbe de har en god ballast.
Memory Lane
Har de sidste weekender og helligdage været i Århus og arbejde i min mors hus sammen med mine søskende. Huset er gjort klar til salg, efter hun desværre, men ikke uventet, døde i foråret.
Sikke meget mennesker kan samle sammen efter en lang årrække i samme bolig. Sikke mange sjove, eftertænksomme, overraskende og aha oplevelser vi får når ting i skabe og skuffer åbenbares. Og sikke øjneåbnende ting jeg opdager. Pludselig går det op for mig, hvorfor jeg elsker at komme ting i små kasser og bokse og det går også op for mig, at jeg måske skal have ryddet op i mine gemmer og kælderrum, for hvor er der meget, der ikke behøver at blive gemt.
Men alt i alt, på trods af omstændighederne, har det være hyggeligt at ordne i min mors hus sammen med mine søskende.
RIP Mutti <3
